
Carrier XL 425-725
4,2-7,2m
5 - 16 cm
>150 hk
125 mm
Alsidig diskkultivering
Carrier XL 425-725 er en bugseret diskkultivator, som fås i arbejdsbredderne 4,25 til 7,25 m. Den kan udstyres med 510 eller 610 mm diske, med justerbar diskvinkel. Størrelsen på diskene gør Carrier XL 425-725 velegnet til dybere bearbejdning, inkorporering af store mængder afgrøderester eller til at bryde græs op. En bred vifte af frontredskaber øger maskinens anvendelsesmulighederne.

Carrier er en diskkultivator beregnet til jordbearbejdning ved høj hastighed og forberedelse af såbed. Det store udvalg af forredskaber, diske og pakkevalser gør det muligt for Carrier at håndtere de alsidige udfordringer, der er i et moderne landbrug - fra ultra øverlig bearbejdning til en dybere iblanding. Alsidigheden sparer overkørsler, nedsætter maskinomkostningerne per hektar og sikrer afgrøden den bedste start.
Udvalgte funktioner

Diske der øger arbejdsdybden
Carrier XL kan udstyres med enten 510 mm eller 610 mm TrueCut diske.
Til sammenligning, øger 510 mm diskene området omkring disken, således opnås en bedre gennemstrømning. Modsat muliggør 610 mm disken en dybere arbejdsdybde, hvilket er en fordel, når man skal inkorporere afgrøderester, og f. eks. majsstubbe.

Intensiv øverlig bearbejdning
CrossCutter Disc præsterer et fremragende arbejde i stubjord og dækafgrøder, men giver også store fordele i bearbejdet jord. På grund af diskens facon skaber CrossCutter Disc fuld kultivering og intensiv miksning ved øverlig bearbejdning og skaber derved et falsk såbed i hele marken.

MultiSet giver alsidighed
De justerbare MultiSet diske, gør det muligt at indstille diskvinklen i tre positioner mellem 11 og 17 grader. Dette gør, at diskens aggressivitet kan tilpasses forskellige arbejdsdybder.
Derved kan man opnå en perfekt udskæring ved øverlig bearbejdning, og sikre en god og dybere gennemtrængning.

Enkel justering
Den maksimale arbejdsdybde er sat på maskinen, mens de resterende dybdeindstillinger justeres hydraulisk fra kabinen. For at sikre optimal gennemskæring og dermed ensartet bearbejdning, kan de forreste rækker med diske nemt justeres sideværts.

Støtter på pakker eller hjul
Carrier XL 425-725 er designet med transporthjul som kan sænkes i marken, hvilket gør diskkultivatoren meget manøvredygtig.
Maskinen kan vendes på forageren, enten på pakkeren eller på hjulene. Hjulene kan sænkes i fugtige forhold eller ved øverlig bearbejdning. Ved at hæve rammen, er det let at bakke ud i alle hjørner, således at hele marken kan dyrkes.

Justerbart vingetryk på de brede modeller
For at matche arbejdsresultaterne med jordforholdende, kan Carrier XL 625-725 udstyres med hydraulisk justerbart vingetryk.
Dette sikrer, at maskinen giver samme arbejdseffekt over hele arbejdsbredden.

Halmharve kompenserer for dårlig fordeling af halmen
Store mejetærskere har en tendens til, at have en dårlig halmfordeling, hvilket fører til en uensartet fremkomst af næste afgrøde.
Carrier udstyret med halmharven skærer ikke kun, men fordeler også halmen i samme overkørsel. Godt fordelt halm er afgørende for at give næste afgrøde de samme betingelser på hele marken.

CrossCutter Knife tilfører alsidighed
Ved at udstyre Carrier XL 425-725 med den intensive knivvalse, CrossCutter Knife, kan afgrøderesterne skæres i to retninger.
Ukrudt og småfrøede afgrøder, såsom raps, giver et bedre udbytte ved forbedret spiring. En fordel ved CrossCutter Knife efter korn eller solsikke er den intensive snitning af halm og afgrøderester, hvilket giver en hurtigere nedbrydning. Derudover kan efterafgrøder blive knust og indarbejdet effektivt.

CrossBoard Heavy for perfekt nivellering
Med CrossBoard Heavy, knuses knolde og jorden nivelleres. En dobbeltvirkende stabiliseringsstang øger nivelleringskapaciteten.
CrossBoard er udstyret med master/slave system, hvilket sikrer et ensartet arbejdsresultat, da CrossBoard sektionen fastholder sin position.
I pløjet tung jord, gør CrossBoard Heavy Carrier i stand til, at forberede et godt såbed, og dermed spare overkørsler.

Nem at transportere
Under transport er Carrier XL 425-725 vingefoldet til en transportbredde på 3 m.
Transporthjulene er udstyret med hydraulisk affjedring, hvilket resulterer i en sikker transport, samtidig med at de forhindrer skader som følge af vibrationer i hovedrammen.

Spar overkørsler med BioDrill
Ved at udstyre Carrier XL 425-725 med den monterbare frøsåmaskine BioDrill 360, som gør det muligt at så med høj præcision under samme overkørsel som kultiveringen, spares overkørsler.
Den integrerede jordradar giver perfekt registrering af hastigheden, mens den høje blæserkapacitet sikrer en lige fordeling af frø i alle størrelser.
BioDrill sikrer en præcis udsåning og sparer samtidigt overkørsler i marken.
[Missing text]
Du skal acceptere cookies for at kunne se denne funktion. Klik her for at ændre dit samtykke.
Konceptet




Zone 1 - Forredskaber
Om du ønsker at etablere såbed, nivellere pløjet jord eller dække afgrøder, giver de valgfrie forredskaber alsidighed til at imødekomme forskellige krav og behov.

Zone 2 - Intensiv skæring og miksning
To rækker af højkvalitets V-55 diske af hærdet svensk stål skærer aggressivt og blander afgrøderesterne i jorden ned till 16cm arbejdsdybde. Den koniske form på disken sikrer lang levetid og god smuldring af jorden.

Zone 3 - Efterpakning
Carrier kan udstyres med en bred vifte af pakkere, som passer til forskellige forhold. Pakkernes gummiaffjedring absorberer stød og forlænger pakkerens levetid.
Galleri
Specifikationer
Carrier XL | 425 | 525 | 625 | 725 |
Effektiv arbejdsbredde (m) | 4,1 | 5,1 | 6,1 | 7,1 |
Pakkerbredde (m) | 4,25 | 5,25 | 6,25 | 7,25 |
Transportbredde (m) | 2,85 | 2,85 | 2,85 | 2,98 |
Transporthøjde (m) | 3,06 | 3,58 | 4,0 | 4,0 |
*Vægt med Single SteelRunner (kg) | 6200 | 7200 | 8200 | 9000 |
*Vægt med Double SteelRunner (kg) | 6300 | 7400 | 8300 | 9200 |
*Vægt med Double SoilRunner (kg) | 5700 | 6600 | 7400 | 8100 |
Antal diske | 32+1+2 | 40+1+2 | 48+1+2 | 56+1+2 |
Diskdiameter (mm) | 510/610 | 510/610 | 510/610 | 510 |
Diskafstand (cm) | 12,5 | 12,5 | 12,5 | 12,5 |
Diskvinkel | 11-17 | 11-17 | 11-17 | 11-17 |
Bremser | H/P | H/P | H/P | H/P |
Anbefalet arbejdshastighed (km/t) | 10-15 | 10-15 | 10-15 | 10-15 |
Hjuldimension (transporthjul) standard | 400/60-15,5 | 400/60-15,5 | 520/50-17 | 560/45-22,5 |
Hjuldimension (transporthjul) tilvalg | 520/50-17 | 520/50-17 | 560/45-22.5 | N/A |
Krav til hydraulik (DA) | 3-4 | 3-4 | 3-4 | 3-4 |
Trækkraftbehov fra (hk) | 150-200 | 190-240 | 220-270 | 260-310 |
* Vægt inklusiv CrossBoard Heavy og 610 mm TrueCut-diske. Bemærk! Vægten for CRXL 725 er med 510 mm TrueCut-diske.
Der tages forbehold for at produktspecifikationerne kan variere i forbindelse med yderligere udvikling af produktet. Eksakte specifikationer for hvert produkt vil blive bekræftet ved bestilling. |
LS = Load sensing | FR = Free return | DA = Double acting | ||
H = Hydraulic | P = Pneumatic |

Søg dokumenter
Har du brug for instruktionsbøger, reservedelsbøger eller quick start guides til din Väderstad maskine? Vi har instruktions- og reservedelsbøger til alle maskiner produceret siden 1962.